Spørgmål
1. Amblyopi
(Dovent øje)
Omkring 2-4 % af befolkningen har et amblyopt øje, hvor synet er væsentligt dårligere end på det andet. Det kaldes i daglig tale et "dovent øje", men det er faktisk misvisende. Det er nemlig hjernen, der har svært ved at bruge øjet optimalt, hvilket får det til at sygne hen. At have et amblyopt øje er et binokulært problem, dvs et problem mellem de to øje. Derfor bør det behandles derefter.
Mange tror, at amblyopi kun kan behandles i den tidlige barndom. Det er rigtigt, at det er nemmest at behandle hos børn, men alder er i virkeligheden ingen hindring! Med den rette neurooptometriske træning kan vi vække samarbejdet mellem øje og hjerne til live igen, uanset hvor gammel du er.
2. Skelen
(Strabismus)
Det er helt normalt, at et spædbarn skeler, men når barnet er 6 måneder, skal synet være så veludviklet, at skelen forsvinder. Gør den ikke det, bør barnet tilses af en øjenlæge. (Bemærk: Jeg undersøger gerne børn fra 6-måneders alderen, men behandler ikke børn under 10 år, før de er tilset af en læge/øjenlæge).
Skelen opstår, når hjernen ikke kan samle de to øjnes billeder til ét. For at undgå forvirring slår hjernen simpelthen det ene øje fra og drejer øjet ud eller ind. Hos voksne viser dette sig ofte som dobbeltsyn, men hos børn lukker hjernen bare ned for billedet, og derfor klager de sjældent. Syn og motorik udvikles i et fint samspil, og et barn der skeler, vil ofte også være motorisk bagud.
Skelen kan behandles uanset alder. Min yngste klient med skelen var 3 år, og den ældste var 82. Oplever du akut opstået dobbeltsyn, bør du dog altid søge læge til udredning først.
Gennem blide, legende og nøje tilpassede øvelser hjælper jeg hjernen med at inkludere og integrere begge øjne. Det skaber ikke blot et stærkere syn, men giver også en bedre afstandsbedømmelse og langt mindre visuel anstrengelse i hverdagen.
Typiske tegn og symptomer på amblyopi og eller skelen:
- Nedsat dybdeopfattelse og afstandsbedømmelse (f.eks. svært ved at gribe en bold, hælde op i et glas eller navigere i trafikken)
- At man ofte kniber øjnene sammen for at stille skarpt
- Tendens til at lukke eller dække det ene øje til, især i skarpt lys eller ved læsning
- At man lægger hovedet lidt på skrå for at fokusere eller se bedre
- Motorisk usikkerhed (at man oftere støder ind i ting på den side, hvor det "dovne" øje er)
- Hurtig visuel træthed eller hovedpine ved koncentration og læsning
- Skelen – den behøver ikke være til stede konstant
3. Fibromyalgi
og sansemæssig overbelastning
At leve med fibromyalgi og kroniske smerter påvirker hele nervesystemet – og meget ofte også synet. Mange oplever synsforstyrrelser, udtalt lysfølsomhed og en følelse af, at sanserne hurtigt brænder ud. Jeg kender tilstanden indefra, da jeg selv er fibromyalgipatient.
Min egen rejse – hvor synstræning hjalp mig fra en arbejdsevne på 16 timer til fuld tid – blev startskuddet til et stort pilotprojekt og er i dag fundamentet for min forskning på Parker Instituttet. Med blid og nænsom synstræning hjælper jeg med at berolige dit nervesystem, mindske den sansemæssige overbelastning og skabe mere ro og overskud i din hverdag. Fordi jeg af hele mit hjerte ved, at det kan gøre en mærkbar forskel.
Symptomer du som fibromyalgi patient kan have:
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Nedsat balance
- Tørre og irriterede øjne
- Nedsat afstandsbedømmelse
- Går ind i ting eller tager fejl af ting placering
- Uro og forvirring når man er ved synsmæssigt travle steder. Fx indkøb eller koncerter
- Langsom læser
- Svært ved at følge linjerne ved læsning, mister læsested
- Lysfølsomhed
- Lydfølsomhed
- Svingende skarphed i synet
- Nedsat rum og retningssans
4. Myopibehandling
(Nærsynethed hos børn)
Antallet af nærsynede børn stiger markant på verdensplan, primært på grund af vores moderne livsstil (skærmbrug og tid indendørs). Arvelighed spiller også en stor rolle; er forældrene nærsynede, er risikoen højere.
Det bedste råd til at bremse udviklingen er at opholde sig meget udendørs, være aktiv og kigge langt. Men når nærsynetheden først opstår, kan vi i dag sænke udviklingen (progressionen) markant. Allerede fra barnet er 6 år, kan jeg vurdere, om det er i risikogruppen, og tilbyde halvårlige kontroller.
Nogle gange skyldes nærsynetheden et overspændt samsyn og pseudomyopi (falsk nærsynethed) opstår, hvilket kræver synstræning frem for stærkere briller. Skal dit barn behandles med specialglas eller linser for at bremse nærsynetheden, udmåler og vejleder jeg i behandlingen, hvorefter selve købet foregår trygt hos din egen foretrukne optiker.
Symptomer på begyndende nedsat myopi hos børn:
- Hovedpine (især efter at have set langt, fx tavle eller skærm på afstand)
- Kniber øjnene sammen for at kunne se skarpt på afstand
- Klager over sløret syn eller at det er "uklart" at se langt væk
- Svært ved at læse tavlen/skilte i skolen
- Tæt læsning: holder bøger/telefon meget tæt på øjnene
- Tættere siddeplacering i klassen eller at rykke tættere på TV/skærm
5. Svagsyn – Når
synet og hjernen kommer på overarbejde
At se er ikke kun en opgave for øjnene; det er i høj grad en opgave for hjernen. Vores øjne fungerer som kameraer, der opfanger lys og billeder, men det er hjernen, der tolker, forstår og skaber mening ud af det, vi kigger på.
Når man lever med svagsyn – uanset om det skyldes øjensygdomme eller en skade i hjernen – bliver denne proces markant mere krævende.
I HjerneRummet tilbyder jeg specialiseret hjælp, der tilgodeser både dine øjne og din hjerne
Det er helt normalt, at et spædbarn skeler, men når barnet er 6 måneder, skal synet være så veludviklet, at skelen forsvinder. Gør den ikke det, bør barnet tilses af en øjenlæge. (Bemærk: Jeg undersøger gerne børn fra 6-måneders alderen, men behandler ikke børn under 10 år, før de er tilset af en læge/øjenlæge).
Skelen opstår, når hjernen ikke kan samle de to øjnes billeder til ét. For at undgå forvirring slår hjernen simpelthen det ene øje fra og drejer øjet ud eller ind. Hos voksne viser dette sig ofte som dobbeltsyn, men hos børn lukker hjernen bare ned for billedet, og derfor klager de sjældent. Syn og motorik udvikles i et fint samspil, og et barn der skeler, vil ofte også være motorisk bagud.
Skelen kan behandles uanset alder. Min yngste klient med skelen var 3 år, og den ældste var 82. Oplever du akut opstået dobbeltsyn, bør du dog altid søge læge til udredning først.
Gennem blide, legende og nøje tilpassede øvelser hjælper jeg hjernen med at inkludere og integrere begge øjne. Det skaber ikke blot et stærkere syn, men giver også en bedre afstandsbedømmelse og langt mindre visuel anstrengelse i hverdagen.
Typiske tegn og symptomer på amblyopi og eller skelen:
- Nedsat dybdeopfattelse og afstandsbedømmelse (f.eks. svært ved at gribe en bold, hælde op i et glas eller navigere i trafikken)
- At man ofte kniber øjnene sammen for at stille skarpt
- Tendens til at lukke eller dække det ene øje til, især i skarpt lys eller ved læsning
- At man lægger hovedet lidt på skrå for at fokusere eller se bedre
- Motorisk usikkerhed (at man oftere støder ind i ting på den side, hvor det "dovne" øje er)
- Hurtig visuel træthed eller hovedpine ved koncentration og læsning
- Skelen – den behøver ikke være til stede konstant
6. Hjernetræthed og det usynlige arbejde
Mange med svagsyn oplever, at det tager utrolig meget energi at læse, orientere sig eller deltage i sociale sammenhænge. Når de billeder, hjernen modtager, er utydelige eller forvrængede, skal hjernen bruge ekstra kognitiv energi på at "gætte" og udfylde de manglende brikker.
Dette usynlige overarbejde kan føre til udtalt hjernetræthed, lysfølsomhed, hovedpine og et øget behov for pauser i hverdagen.
7. Når svagsyn sidder i hjernen (CVI)
I HjerneRummet har jeg stor erfaring med CVI (Cerebral Visual Impairment). Det er en tilstand, hvor svagsynet ikke skyldes selve øjet, men hjernens evne til at bearbejde synsindtrykkene. Ved hjerneskader, hjernerystelser eller neurologiske udfordringer kan man have svært ved at overskue komplekse visuelle miljøer (som et supermarked) eller finde ting i rod, selvom en almindelig synstest hos øjenlægen måske ser fin ud. Her kræves der en særlig viden og tilgang, som jeg kan hjælpe med.
For at aflaste hjernen og optimere det syn, du har, tilbyder jeg grundige og specialiserede synsprøver. Her kortlægger vi dine præcise udfordringer i et roligt tempo, hvor der er plads til at tage hensyn til hjernetræthed.
Jeg tilbyder udmåling og rådgivning inden for:
- Lupbriller og forstørrelse: Når almindelige briller ikke længere rækker til læsning eller detaljearbejde.
- Filterbriller: Særligt tonede glas, der beskytter mod blænding, øger kontrasten og er et fantastisk redskab til at mindske lysfølsomhed og skåne en overbelastet hjerne.
Fokus på dig – ikke på salg Jeg sælger ikke selv brillerne eller hjælpemidlerne. Min rolle er udelukkende at foretage en faglig, uvildig undersøgelse og finde frem til præcis den optiske løsning, der vil hjælpe dig bedst. Efter undersøgelsen får du en klar anbefaling/ordination med herfra, som du kan tage med til en forhandler eller bruge i din ansøgning om hjælpemidler hos kommunen.
Udover selve synsprøven arbejder vi med kompenserende strategier og energiforvaltning i hverdagen. Formålet er at give
8. Tørre øjne
Tørre øjne er et utrolig udbredt problem, men det er langt fra noget, man bare skal lære at leve med. Udover at det føles ubehageligt – som grus i øjnene, svie eller en brændende fornemmelse – så slører det også dit syn.
Når synet bliver svingende og uskarpt på grund af tørhed, tvinges hjernen til at bruge ekstra kognitiv energi på konstant at stille skarpt. Det kan forstærke lysfølsomhed og være en direkte, men ofte overset, kilde til hjernetræthed og hovedpine.
9. Hvorfor får man tørre øjne?
For at kunne behandle tørre øjne effektivt, er det afgørende at finde frem til den egentlige årsag. Tørre øjne er nemlig ikke bare et symptom på, at man mangler vand i øjet; det er ofte et signal om, at noget er i ubalance.
Årsagerne kan blandt andet være:
- Øjenlågsbetændelse (Blepharitis) og Demodex: Dette er nogle af de hyppigste årsager til tørre øjne. Blepharitis er en irritation af øjenlågskanterne, som ødelægger tårefilmen. Ofte hænger det sammen med Demodex – en mikroskopisk hårsækmide, som vi alle har på huden, men som i nogle tilfælde kan formere sig og skabe betændelse og blokerede kirtler ved øjenvipperne.
- Nedsat samsyn: Hvis dine øjne har svært ved at arbejde sammen, bruger du ekstra kræfter på at fokusere. Det fører typisk til, at man "stirrer" og glemmer at blinke hyppigt nok, hvilket udtørrer øjets overflade.
- Medicin: Rigtig mange almindelige præparater har tørre øjne som bivirkning. Det gælder blandt andet smertestillende, blodtryksmedicin, antidepressiv medicin og antihistaminer.
- Kost og mangel på Omega-3: Din tårefilm har brug for sunde fedtstoffer for ikke at fordampe. Mangel på Omega-3 fedtsyrer i kosten er en meget hyppig årsag til, at tårerne bliver for "tynde" og fordamper for hurtigt.
10. Min tilgang: Fra årsag til behandling
I HjerneRummet symptombehandler vi ikke bare med tilfældige øjendråber. Jeg vurderer præcis, hvorfor din øjentørhed er til stede, og igangsætter en målrettet behandling derefter. Ofte kan en simpel indsats gøre en enorm forskel for både dit syn og dit overskud.
Behandlingen kan for eksempel bestå af:
- Øjenlågspleje og hygiejne: Målrettet behandling og rens af øjenlågskanterne – særligt vigtigt, hvis årsagen er Blepharitis eller Demodex-mider.
- Behandling af samsyn: Hvis tørheden skyldes nedsat samsyn, kigger vi på løsninger som synstræning eller aflastende briller.
- Korrekt smørelse: Anbefaling af de specifikke dråber, der passer til netop din type tørre øjne.
- Behandling indefra med Eqology Omega-3: Fordi kosten spiller en afgørende rolle for både øjets tårefilm og hjernens trivsel, forhandler jeg Omega-3 olie fra Eqology. Det er en ren, højkvalitets fiskeolie, der er yderst effektiv til at genopbygge tårefilmens fedtlag indefra, samtidig med at den understøtter hjernens kognitive funktioner.
Du behøver ikke acceptere røde, trætte og tørre øjne. Lad os finde årsagen sammen, så du kan få et roligere syn og skåne din hjerne for unødigt overarbejde.